Historierne bag mine hunde og jeg.










Jeannette, Stormy og Asko










Asko














Stormy




Stormy





Fifi 8 mdr. gammel.





Seneste billede af Fifi - og hun HAR store ører




Fotos fra 2007:

































Links:













Asko - min første hund
Fæhunden's Appelon Asko, var min første hund og Border Collie, en fantastisk ven for livet mødte jeg her i denne skønne race. Han var en stærk, selvsikker og dominant hund der gav mig mange sjove og lærerige oplevelser i de 9½ år han var i denne verden. Han var en dejlig stabil hund med et fantastisk godt temperament, noget jeg ser er svært at finde i racen idag, desværre.

De første tre år af hans liv brugte vi sammen i lydighedskonkurrencer, her opnåede han hurtigt titler og med flotte point i DKK regi. Derefter blev det til agility og opvisninger i agility og lydighed til musik (heelwork to music) noget han elskede, for her var han virkelig helt i sit es, han lærte hurtigt alle mulige tricks og jeg fik intruduceret heelwork af en der havde set sporten i England, vi var så blandt de første der tog rundt og optrådte med de opvisninger og det fik da også ført os til udland og tv/lokal aviser. Mange skønne oplevelser fik vi sammen skabt i dette forum, en mere samarbejdsvillig og glad hund har jeg aldrig set siden.

Samtidig må jeg jo sige at han "uddannede" mig til leder, for når jeg ser tilbage nu, kan jeg tydeligt se at han testede mig på mange områder. Han krævede virkelig at man udviste lederskab og var en fuldt ud tilregnelig leder, han var en hund der klart var en alfahund, og jeg har kun mødt få andre der har haft den udstråling som Asko havde. Han hvilede virkelig i sig selv og havde stor selvtillid og intet kunne bekymre ham, det viste sig også i hans måde at arbejde på, sikkerhed var ikke det der lå ham først for, derimod var det hurtighed og at få lov at arbejde med hans fører, ligegyldig hvad han fik lov at lave, så var han glad når bare han blev brugt. Desværre sled han sigselv op og fik konstateret slidgigt i knæleddende og efter års agility karriere på landsholdsplan, valgte jeg at tone hans elskede sport ned, da springhøjderne i sporten blev sat op fik han lov at løbe senior klasser for at skåne ham lidt, og ikke fratage ham glæden i hans liv helt.

Efter at have levet på smertestillende i mange måneder, og han tilsidst ikke støttede på et bagben, synes jeg det var tid at han fik lov at slippe for pinen, han var træt, hans øjne sagde "hjælp mig, jeg vil gerne hjem" og jeg vidste tiden var inde. Det var det sværeste jeg i mit liv har gjort, men jeg ved det var det rette...for ham.

Tilbage er så det store tab af en fantastisk unik personlighed og ven, en hund af den slags som Asko var, er en sjældenhed og stor gave at få lov at have oplevet. Selvom jeg har husket hvert sekund imens han levede og nydt dem alle, ønsker jeg at kunne genleve alt en gang til. Æret være hans minde.

Stormy - min næste hund
Bluewyle Stormy Autumn night var min anden hund som var og er meget forskellig fra min første hund. Han er ikke helt så samarbejdsvillig og ivrig efter at behage som racen normalt er. Han har ikke nogen titler eller har udemærket sig i lydighed eller agility, men kan dog idag løbe "soft agility", som er den "nye" sport han elsker at beskæftige sig med, en sport der er totalt baseret på hundens præmisser og det er dejligt at se at han kan nu efter både Asko's selvsikre vejledning og min støtte kan nyde livet uden at synes alt er farligt.

Han besidder en større usikkerhed og det hjalp heller ikke at han så blev overfaldet i en alder af et år. Desværre havde jeg ikke den viden jeg har idag om usikre og dominante hunde, så dengang lyttede jeg til det andre, både proffesionelle behandlere og andre velmenende mennesker, sagde og alle var enige om at hunden var dominant og skulle behandles yderst konsekvent og med dertilhørende hårdhændede metoder. Noget jeg år efter måtte se kun forværrede hundens adfærd. Efter et års tid hvor jeg havde lyttet til de gode råd blev Stormy en af de hunde der lavede udfald mod andre og var helt umulig og endte også med at knurre af mig, først da begyndte jeg at se på forskellen mellem de to hunde jeg ejede og da jeg tydeligt kunne se en stor forskel, begyndte jeg at tolke ham usikker med dominant adfærd. Mange mente på dette tidspunkt at han burde aflives, dette nægtede jeg og begyndte at hjælpe min hund på min egen måde. Dog kunne ingen dengang hjælpe og fortælle hvordan man får hundens tillid tilbage, så det måtte jeg selv finde ud af. Jeg brugte et års tid på at vende hundens tillid, han var nu blevet sin egen fører, for jeg var det ikke da jeg jo gentagne gange havde ført ham i problemer og overfald, derved mente han at han skulle selv klare "lederskabet". Det tog lang tid at vende den proces og jeg måtte undgå at arbejde med hunden på træningspladser for her følte han at hans grænser blev brudt gang på gang. Så træning bestod i at undgå dårlige oplevelser når vi gik tur, kom der andre hunde, måtte vi gå en anden vej for at han kunne forstå at jeg ikke førte ham ud i problemer, men forsøgte at beskytte ham, dét tog lang tid for ham at forstå!

Men det lykkedes og langsomt vendte hele billedet for ham igen og vi fik flere succes oplevelser (jeg brugte positiv forstærkning, bold, guf, stemme) så hans fokus blev flyttet væk fra det han var bange for og hen på mig det var den stabile leder der beskyttede ham.

Fra at være en hund der knurrede og hang ud i snoren når man passerede andre, var han nu en hund der kunne gå pænt ved siden af mig, det var fantastisk at opleve og langsomt blev det hele vendt fordi han nu fik positiv forstærkning og slet ingen negativ!

Jeg har idag en hund der kan gå løs ved siden af mig, så længe der ikke er nogen der gør ham usikker og bange, og selvom han bliver bange, har jeg lært ham at søge mig og få snor på, for kun sådan kan jeg hjælpe ham til at undgå yderligere overfald. Han har stadig en adfærd andre hunde ikke helt forstår men det er bedre fordi jeg nu har lært at hjælpe ham til at dæmpe hans signaler. samtidig har jeg lært at se alle de små tegn han faktisk giver som er usikkerhedstegn, disse tegn er tydelige hvis man ved hvad man skal se efter. Jeg har idag valgt at prøve at lære fra mig til alle der er interesseret i at lære om adfærd og forskelle imellem usikre og dominante hunde.

Jeg har ikke kunne arbejde med Stormy på samme måde som med Asko, for Stormy's problem i hans psyke gjorde at han ikke kunne og stadig ikke kan overskue alt for mange ting og slet ikke at blive presset.

Stormy bliver ikke en stor lydighedsstjerne eller arbejdshund, men fra ham har jeg lært ligeså meget som jeg lærte af Asko, især forskellene mellem to typer af hunde så jeg takker af hele mit hjerte for at have fået den store mulighed for at have fået lov at lære så meget på så kort tid.

I dag november 2007 er Stormy 11 år og er en stabil og glad hund der er i fuld balance med sig selv. Han leger med Fifi og andre hunde og er en rigtig god "demo hund" der viser meget tydelige signaler og det er til stor vejledning for såvel andre hunde og mennesker. Han måtte desværre kastreres for et par år siden da han fik testikelkræft. Jeg må så også sige at dette har givet ham større ro og sikkerhed og havde jeg vidst en kastrering ville hjælpe min hund så meget havde jeg klart gjort det noget før. Jeg har aldrig tidligere været tilhænger af kastrering men nu kan jeg godt se at for nogle hunde er det en stor hjælp og samtidig hvis hunden jo ikke skal bruges i avl så er det mere frustrerende at alle de hormoner drøner rundt og gør hunden mere ustabil psykisk. Jeg kan se at de hormoner han havde der fræsede rundt i hans krop gjorde ham dybt frustreret kan jeg godt se i dag. Han var ligesom i "krig" med sig selv og det er min opfattelse at han ikke kunne styre sin adfærd der også var styret af angst fordi han ikke har specielt meget instinkt. Når en hund mangler instinkt er det også min erfaring at noget andet må "tage over". Det er så angsten der får plads eller var det i stormy's tilfælde. Jeg er rigtig glad for at have lært så meget både ved forskellige kurser men klart også ved at se på mine egne hunde. Det er den bedste måde at lære om hundesprog og adfærd.

20. juni 2012. Så er Stormy også taget over regnbuebroen…

Fifi - Min "lånehund" fra fyn
Fifi er en tre årig tæve som ejes af Helle Kuntz (kennel Igor) på Fyn. Helle synes at Fifi havde brug for flere oplevelser for at modne hendes sind lidt mere, da Fifi har boet i bur i de første 8 mdr. af hendes liv. Fifi er ikke født hos Helle, men købt som 8 mdr. gammel af Helle. Fifis mor er født hos Helle og var en yderst intelligent tæve som jeg ved, at Helle har fortrudt hun solgte. Så da chancen for at få en hvalp efter hende slog hun til, selvom Helles dyrlæge spurgte om den skulle aflives da hun troppede op hende til vaccination. Nej sagde Helle: Det er da min nye avlstæve. Dyrlægen så meget mærkelig ud. Men vi er alle meget taknemlige for Helles evne til at se hundens potentiale. Grunden til dyrlæges kommentar var, at Fifi var faktisk underudviklet og hendes bror havde bidt alt hendes pels af. Sikkert p.g.a. kedsomhed i deres fælles bur. Så efter moden overvejelse (og ihærdig overtalelse ;-) ) gav Helle mig lov til af få Fifi over til mig. Nok også fordi at Helle havde en anden tæve som ikke rigtig fungerede med Fifi - de skulle hele tiden være under opsyn for at undgå en "tævekrig" og det er ikke optimalt for nogen parter.

Jeg besøgte så Helle en dag ca. 6 mdr efter at jeg måtte sende Asko over til de evige agilitybaner. Stormy havde i det halve år været meget deprimeret og det var tydeligt at han savnede hans ven og legekammerat. Da jeg ankom om fredagen var Stormy trist og mut, men efter at have mødt Fifi begyndte han ligeså stille at vågne op igen og om søndagen på dagen vi tog hjem igen, legede Stormy med Fifi som han plejede at gøre med Asko. Jeg har aldrig set ham lege med andre sådan og både Helle og jeg var rørt til tårer ved at se den forandring som Fifi havde givet Stormy. Så det endte med at jeg fik lov at låne Fifi til hun skulle have hvalpe igen.

Det skulle vise sig at hun var noget at en styrkeprøve! Ikke at jeg har fortrudt at have sagt ja til hende, men hun er virkelig en prøvelse for ens tålmodighed og jeg må tilstå at selvom jeg jo har lært meget om tæver i den til hun har været hos mig, så foretrækker jeg nu hanner!

Da Helle så besøgte sjælland tog hun Fifi med over og allerede da jeg gik min første tur med hende, startede hun lige hendes "show". Hun er en hund med en personlighed, så har jeg vist ikke sagt for meget.. Og jeg skal vist også lige sige at Fifi heller ikke har haft de store oplevelser og det mærkes tydeligt at hun har boet i bur i de første mange måneder af hendes liv, hun overraskes af de mange ting når vi går .. såsom blade, snegle, kogler og det er HVER eneste snegl mv… gåturene i starten var virkelig store oplevelser for Fifi. Og lidt af en tålmodighedsprøve for mig! Jeg huskede pludselig hvor hårdt det var at have en hvalp, selvom Fifi jo var 3 år da jeg fik hende over. Jeg troede det var nemmere at få en voksen hund, netop fordi de jo havde overstået hvalpefaserne.. men ikke med Fifi. Nørj hvor jeg var træt de første mange måneder.. nu kunne jeg pludselig ikke nyde fugle/dyreliv mv. omkring mig, for Fifi krævede at mine øjne hvilede på hende hele tiden, for ellers åd hun noget hun ikke skulle.. manner det var hårdt!

Første tur på stranden, efter ankomst til sjælland, det var meget varmt og nu er det sådan at tæver jo spiser hundebæ når de har haft hvalpe og det havde Fifi lige haft, så jeg skulle jo lige starte med at lære hende hvad jeg ikke ville have.. jo fint nok.. det har jeg jo heller ikke et problem i, men hende her var altså temmelig snu og lærte hurtigt hvor langt jeg kunne nå hende og også hvor langt væk hun skulle for at kunne spise det hun havde fundet inden jeg fangede hende for at grave det ud af munden på hende.. Det var en krig om vilje hvilket jeg jo nu har lært at det er alt med Fifi.
Men hun lærte hurtigt "slip" kommandoen og at mine reflekser ikke er så langsomme endda.. det vakte en smule respekt.. men kun en smule altså ;-)

Første gang jeg slap hende løs lærte jeg også at "fri" betød for hende at man kunne slå hjernen på stand by og løbe fremad mens man kiggede bagud.. hvilket jo gav en del sammenstød med træer, pæle, sten og andre hunde der lige stod på hendes vej. Så jeg måtte i stedet lære hende at "gå ud og tis" betød at man var fri, for med den kommando gjorde hun som alle andre; hun løb ligeså stille frem uden at se tilbage. Puha, ellers frygtede jeg jo en større hjerneskade ;-D
Hun har siden givet mig mange (flere) grå hår må jeg jo tilstå, Helle kunne slet ikke genkende den hund jeg i starte beskrev, for i begyndelsen virkede hun faktisk ret bekymret og bange for mange ting, bl.a. min vindues visker i bagruden som hun blev så bange for at hun nær var ved at få mig til at kære galt fordi hun mente hun skulle op på skødet af mig under kørsel..
Efter nogle måneder hvor hun forsøgte forskellige taktikker for at se om hun kunne snyde mig er hun vist ved at finde sit jeg… ved ikke lige om jeg synes det er en fordel, for det indebærer at man sikrer sit hjem, tasker o.a. ting for spiselige genstande.. Hun har spist kuglepenne, selvhentet fra bordet selvfølgelig, vingummier, lakridser helst i hele poser ;-) Diverse plastik ting som er hendes foretrukne materiale at tygge i.. Trods hun jo har masser at tilladte hundetygge ting.. men det bedste er når man selv "jager", er vist hendes motto.
Og så er hun fantastisk til at se uskyldig ud - når nu man kommer hjem og der ligger ting allevegne, så har hun et sjovt udtryk i hendes lille ansigt, som at kigge forurettet på Stormy; som om hun sagde "han er synderen", hun selv er englen selv.. nu hedder hun "angel" (som jo betyder engel) på stamtavlen… men jeg har en personlig tilføjelse til det; "in disguise" som jo oversættes "i forklædning", Dét er Fifi! ;-)

Ellers har vi "leget" en del først ind/ud af døre og hun tjekker løbende om det stadig gælder.. alle regler gennemgås løbende skal jeg hilse og sige!
Men en stor ændring oplevede jeg med Fifi da jeg første gang havde hende på får hos Collin Seabourne på fyn…
Jeg har aldrig selv prøvet det og havde store betænkeligheder, men da jeg faktisk oplevede at Fifi "valgte" mig under processen, så blev jeg jo lidt positiv, må jeg jo sige. Collin kendte Fifi ret godt og forsøgte med lidt lydighed at få hende til at reagere på hans kommandoer og det gjorde hun da, men hun søgte hele tiden øjenkontakt med mig og da Collin så tog mig i hånden og styrede mig (nærmest slæbte mig, altså) rundt med fårene og Fifi og hunden her faktisk reagerede på mit kropssprog mere end på Collins, så gik han! Og der stor jeg så alene med en masse får og tænkte bare "HJÆLP"! Men Fifi reagerede som en drøm og fandt balancen og jeg må sige at jeg var lidt paf.. så jeg stoppede mens legen jo gik godt.. Efterfølgende da jeg kom hjem virkede det som om Fifi havde "godkendt" mig for hun viste faktisk mange gange efter at jeg var hendes leder (ENDELIG!) ved at hun søgte mig og faktisk automatisk gik bag mig ved mindste vink. Så jeg må jo sige at jeg skylder Collin en stor TAK. Og må så også sige at det har stor betydning for ens lederskab hvis man kan styre hunden når så stærke instinkter kommer frem, som når en hund får lov at arbejde med dens medfødte instinkt. Selvom man tror at man har en lydig hund, så er det ikke sikkert at lederskabet er helt på plads alligevel når vi taler instinkter. Det har jeg erfaret med Fifi. Så jeg har lært meget på de ca. 9 måneder hun nu har været hos mig.. Tak også til Helle for at have givet mig den store mulighed for at lære med Fifi som model ;-)

Både Helle og jeg kan tydeligt se at Fifi virkelig er faldet godt til hos mig og har fundet hendes balance sammen med Stormy og mig. Hun slapper mere af og stresser ikke som hun gjorde i starten, hvor hun fulgte mig i ALT og trippede efter mig, hvilket jeg ikke bryder mig om en hund gør. Hun ser ud til at stortrives i min lille flok, så planen er at hun skal hjem når hun skal have hvalpe ind imellem og så vender hun tilbage til mig og Stormy igen når hun har sat nye Fifi'er til verden.. og Gud bevare verden efter det. ;-)


Verden efter Fifi's hvalpe:

Så er der nu gået et par år efter Fifi's børn kom til verden… og ja verden HAR sandelig forandret sig og måttet indrette sig efter dem!
Fifi var rigtig glad for at komme hjem og slippe for de ni små orkaner hun havde sat til verden. Da jeg skulle hjem med hende fra Helle (hendes opdrætter) stod hun klar ved døren og kunne næsten ikke komme hurtigt nok afsted, det siger jo lidt om niveauet hos de små ikke;-)
Det var nu for mig en fantastisk oplevelse at overvære fødsel og deltage i socialiseringen af hvalpene, noget jeg for altid vil være dybt taknemmelig for at Helle gav mig muligheden for at være med til. Tak Helle!

De 9 små bæster har givet os mange søvnløse nætter men på trods af det var det sindssyg svært at se dem en for en blive hentet til deres nye familier. Jeg stortudede HVER gang! Også selvom jeg vidste at jeg ville se flere af dem ofte;-) Det blik de små sendte os da de tog af sted var som at opleve deres mor der har meget "talende" øjne. De små hvalpes sagde; hvor KAN du!!!
Meget svært at stå model til…

Der kom så 5 stk til sjælland tre til fyn og en til jylland, så vi HAR gjort vores for at genere HELE danmark, flot ikke ;-)
De 5 der kom til sjælland har jeg så startet hvalpemotivation med og det var dejligt at kunne følge dem så tæt.. Fifi var dog ikke så begejstret kan jeg godt hilse og sige!
Da Fifi så de første gang kiggede hun på mig og blikket sagde PIS OSSE!! Nu var jeg lige sluppet af med dem! Og så gik hun ellers i gang med at opdrage på dem igen;-)
Specielt Puppie Komma (Maggie) som var hendes ynglings offer da hun ALTID gav igen når hendes mor prøvede at opdrage på hende. Hun hapsede da bare Fifi i næsen, det betød intet for den lille hvalp. Temperament havde den lille hvalp sandelig ;-)

Men vi fik da fuldført en masse træning og jeg synes at hvalpenes nye ejere har fået et rigtig godt resultat ud af alle de små Fifi børn. I dag ser jeg ofte Puppie Komma og Puppie Katie og Puppie Kian som jeg nyder at møde og det bånd der er skabt fra deres hvalpetid husker de så jeg nyder at drille ejerne med at være typisk bedstemoder der forkæler de "små" ;-)
Fifi prøver stadig at opdrage på Puppie Komma som dog nu ikke svarer igen men blot leger med på legen. Puppie Katie og Fifi ligner hinanden RIGTIG meget og det kan give et par gnidninger ind imellem for hvem kan dog også holde ud at se sig selv! ;-D

Ellers nyder Fifi så nu sit stille liv med Stormy som nu er ved at nærme sig de 11 år. Hun sørger så for at aktivere ham så han ikke går helt i stå ;-)
Fifi har givet mig mange glæder i livet og da hun jo ikke hører til den mest "damede" model så kræver hun man har en del overblik når man går tur. Hun har for vane at løbe og glo alle andre steder end der hvor hun træder, det kan så medføre at der kommer et træ i vejen.. og så må vi af sted til et tjek hos en med erfaring for ledmanipulation. Hun er RIGTIG klodset og blot for at illustrere dette så ville jeg have hende op på en stor træstamme en dag og på en eller anden mystisk måde endte hun med at stå med stammen under maven og for og bagben på hver side!
Hun gloede ONDT på mig og lyste med øjnene; HVAD FANDEN LAVER DU DIN STORE IDIOT?! Ups.. kunne jeg jo bare sige og prøve hjælp hende fri.. (smiler undskyldende men hunden skuler stadig;-))
Har lært at passe på hende da hun bare ikke kan selv. Alt der kan går galt, GÅR galt med hende. Hun er dog begyndt at passe bedre på sig selv ved IKKE at bruge sin krop som bulldozer når hun leger med andre. Det betyder mindre besøg hos ledmanipulations ekspert;-) Jubel, hun er nu også kun ved at nærme sig 7 år så der er håb for hendes hvalpe hvor der da er et par af dem der vist har arvet dette træk fra Fifi;-(

Hun har taget sig visse privilegier som at ligge i arm og hun er IKKE rar hvis man en enkelt gang godt kunne tænke sig at have sin sofa for sig selv.. så kommer de her skulende øjne igen der står og kigger dig direkte i ansigtet og hun flytter sig IKKE ligegyldig hvor meget du prøver at have en flue i øjet!
Så det ender som regel med hun får sin vilje. Hvis hun ikke gør laver hun "protestrunder" hvor hun demonstrativt går tre skridt og lader sig falde med et KLONK hvorefter hun sukker højlydt, rejser sig igen og gentager til du giver dig.
Forestil jer hvordan det er at prøve at falde i søvn til hendes højlydte protest!
Så jeg har lært at leve med en dame med personlighed!

Det er meget givende at se både hende der nu bare er i fin balance sammen med Stormy der også bare nyder hende selvom hun er lidt styrende til tider;-)
Er nu dejligt at have to hunde sammen der virkelig nyder livet og man lærer rigtig meget af at have to hunde sammen!
Her kan I se billeder af nogle af fifi's puppier:

Puppie Komma(maggie) der bor hos Jens:




Puppie Katie der bor hos Gitte:




Puppie Kian Der bor hos Finn:










Positiv forstærkning
Jeg har lært at positiv forstærkning er det eneste der virker på hunde der er usikre, og det at man lærer at hjælpe og vejlede og ikke hæve stemmen, gør at man kan hjælpe sin hund istedet for at bekrige den med negativ forstærkning. Jeg håber og ved at dem der finder vejen til forståelsen af dette er på rette vej og derfor har jeg valgt at gøre hvad jeg kan for at hjælpe så mange som muligt på min vej for intet er bedre end at se når hund og fører lærer at give hinanden glæder.


Stormy



Asko


Mig selv
Jeg har undervist siden jeg faktisk startede med egen hund, for mine daværende trænere mente at jeg havde naturlige evner for at undervise, så de "pressede på" for at få mig igang og det kom jeg, så idag er det naturligt for mig at hjælpe andre. Jeg har undervist i både lydighed og agility og er idag også træner i Softagilityklubben, som er en klub der er startet med henblik på at dyrke sikker agility for alle racer. Klubben arbejder først og fremmest med basal lederskab i hverdagen som jo er det vigtigste for man har en velfungerende hund, dernæst har vi så softagility på programmet og laver en masse foredrag der er åbne for alle.
Jeg dyrker ikke længere selv agility eller lydighed på konkurrenceplan, da jeg ikke længere har behov for at bevise noget og min nuværende hund ikke har den form for arbejdsiver og selvsikkerhed som disse sportsgrene kræver. Vi nyder istedet livet sammen og håber at vi en dag kan finde en ny ven som kan træde ind i Asko's sted, men dog er jeg sikker på at jeg ikke træder ind i konkurrenceverdenen igen på det plan Asko var, så ses vi, bliver det nok ikke i den ende af hundeverdenen! ;-)
Min interesser for hunde ligger klart i egne oplevelser med disse og læren om adfærd for disse. Jeg har suget alt jeg kunne fra bøger, tv programmer om hunde og ulve og mennesker jeg har mødt på min vej, der har lært mig en masse, vi lærer hele livet og hvor er det dejligt at vi dog gør det, ellers ville vores verden være noget trist, efter min opfattelse.



Sådan arbejder jeg
Jeg arbejder totalt med positiv forstærkelse og konsekvens i alt hvad man gør med hunde og træning af dem. Jeg bruger kropssprog, stemme, bold, guffer eller andet legetøj der kan forstærke når hunden gør det rette. Jeg bruger IKKE klikker, da jeg ikke mener det er nødvendigt når man lærer at bruge krop og stemme rigtigt fra start. Samtidig er min erfaring at mange bruger klikker forkert fordi de ikke helt forstår princippet bag dette værktøj, derfor vil jeg hellere lære mennesker at bruge det de altid har på sig; nemlig krop og stemme ;-)

Jeg mener at jeg arbejder med hunden på dens præmisser og lærer mennesket at forstå og læse hundens signaler i stedet for at hunden skal lære vores sprog, derfor føler jeg at hunden forstår hvad det er vi ønsker af den meget hurtigere.

Asko