Så er Stormy også taget over regnbuebroen…

Det skete i onsdags v halv tretiden i hans have.. han havde den sidste tid kæmpet en del og havde bedt mig arrangere han fik hilst på dem han havde brug for at sige farvel til.. så det gjorde jeg da. Hårdt.. men når det er sidste ønske så lytter man. Og aftenen før var han meget urolig.. for der var EN han ikke havde hilst på.. det måtte jeg så prøve at få arrangeret.. og selvom det var meget svært for tiden var efter 22 og det var vigtigt for Stormy var det svært at arrangere når det var et ungt menneske han MÅTTE besøge.. men det lykkedes og tænker englene vist arbejdede hårdt den aften.. og da vi kom hjem lagde han sig og sov og havde kun et enkelt hosteanfald og han vågnede kl 7.20 og ville ud og så ville han have mad.. så det fik han.. en ordentlig baljefuld og så ville han i haven så der fik han mere dejlig mad og så sov han mellem et par hosteanfald..

Og det var først efter han havde mødt dem han havde brug for.. han begyndte hoste fælt i anfald.. fik tjekket for orm men negativ.. og han havde lige været på antibiotika så vidste at det var ved at være sidste tid.. Og han var træt men har haft det dejligt i hans have hver dag og jeg og Fifi har nydt hans dage med ham.. han havde det med hver dag at hoppe frem og tilbage når vi skulle ud om morgenen som en anden hoppe bold og selvom man skulle tro en hund ikke kunne grine.. så gjorde han det når han overhalede en på vejen.. han dukkede ligesom nakken og så spøjs ud i blikket og havde stort smil på.. så han kunne altså grine;-)

Men dagen kom så og jeg kunne ikke holde ud at se ham i de anfald og jeg havde bedt en dyrlæge komme og undersøge ham i hans have fordi han nægtede besøge dyrlæger fordi han flere gange havde oplevet aflivninger lige før han skulle ind så han ville ikke ind til dyrlæger mere.. så klart alt foregår i hans have.. og dyrlægen kom og undersøgte ham.. hun fandt en knude på hans hals.. der sad så det med stor sandsynlighed betød hoste for den trykkede på luftrøret.. og hans vejrtrækning var også blevet mere besværet og efter den undersøgelse hvor hun også kunne høre hans lunger var besværet.. vidste jeg godt at det var tid.. for som hun sagde.. ellers skal han igennem scanninger mv for den knude og det vidste jeg han ikke ville.. så jeg måtte tage beslutningen.. hårdt.. men han var klar og det havde han også fortalt.
Jeg havde arrangeret at et par veninder og en healer var med mig.. Stormy blev glad da han så gæsterne og jeg fik også optaget video og taget billeder.. og dagens vejr var perfekt for ham.. overskyet.. og dyrlæge Anne Thomsen fra nybrovej dyræge var FANTASTISK.. hendes ro og meget medfølende måde at klare det på var virkelig UNIK. Så hun gav ham den beroligende som hun sagde gav ham øget appetit og så han blev fodret og han havde også hele dagen fået lækre sager;-)

Så han spiste mens han faldt i søvn..og vi kunne nusse ham og sige tak for alt det dejlige han bragte ind i vores liv… han er skyld i min hundeklub opstod.. uden ham ville jeg ikke have lært alt jeg har om usikre hunde og trods jeg vist var fattesvag i hans øjne i de første år så viste han mig tålmodigt vejen.. og han blev også brugt som demo hund i mange år så han har lært mange at læse hunde.. så jeg takker dybt for hans tilstedeværelse og jeg ved også at han ikke ville have blevet så gammel hvis ikke han var hos mig.. for han var virkelig en problemhund i starten.. og med hans hjælp har jeg så i dag lært at hjælpe andre til at læse deres hunde og hjulpet mange andre ejere væk fra at have en ”problemhund”. Så jeg takker Stormy autumn night (som han faktisk hed) for alt han har vist mig. Fantastiske 15 år og 4 måneders liv jeg fik lov at dele med ham.

Da han så fik den sidste sprøjte, var healer Mia Dannesboe, med mig og jeg mærkede også at han gled over.. og dyrlægen var igen fabelagtig og tog ingen beslutninger.. men først bagefter sagde hun med et kram ”det var den rigtige beslutning”.. og jeg synes hun var sej for det var nr to den dag hun måtte sende over.. men klart jeg skal forbi med en blomst fordi hun med den søde energi hun bragte med og klarede det hele så stille og roligt og talte til Stormy imens fordi ”sådan havde hun det bedst” som hun sagde.. Det gjorde bare at man var tryg i processen. Derefter sad vi så tilbage og mens vi sad der.. kom der så en af danmarks store rovfugle flyvende.. kun omkring 10 m over vores hoveder.. den var så langt nede at vi kunne se alle dens aftegninger.. den fløj i et par små cirker over os og forsvandt så.. Det var klart en hilsen om at Stormy var ok.. det var den følelse jeg fik og vi fik alle tårer i øjnene igen.. Og de fugle har ALDRIG før været så langt nede over min have.. de flyver normalt meget højt oppe.. men lige den dag.. var de nede og se til os;-) Fifi var selvfølgelig med i haven under hele turen og hun snusede til ham da han gik over og så var alt ok.. Og da Stormy var gået over så kom solen så frem.. så det var en smuk dag.. trods alt.

Stormys krop skulle ikke med dyrlægen tilbage, jeg ville køre ham selv til krematoriet og han blev lagt i mit skur til dagen efter og jeg og Stormy blev kørt af Lone Fabricius Jørgensen og lone lavede en flot buket blomster fra hans have og han fik en bold og hans bamse med.. og på vejen derned.. var der igen kæmpe rovfugle der kredsede ligeså langt nede som i går.. så tror nu at de fulgte os på vej og det var også en smuk tur og jeg er glad for der var nogen med mig som kunne tale og klare de praktiske ting.. for det var/er jeg stadig ikke i stand til.. Men nu venter jeg så på hans urne så må vi se hvad jeg vil når den er tilbage.

Men tiden efter har været et helvede.. der er bare ALT for stille.. og det er slet ikke rart og nætterne er de værste.. så selvom det var det rigtige.. så er det altså bare ikke sjovt at være tilbage her.. og her til morgen sad jeg så på min bagtrappe med en kop kaffe som jeg altid gør med hundene.. nu var det så bare mig og fifi.. men der kom så en lille spurv forbi kun en meter fra mig.. og den begyndte samle hår.. som var stormys lyse hår for det var lige der han altid lå.. så tror dem deroppe prøver at fortælle at selvom vi ikke kan se dem.. er de her jo faktisk stadig i fysisk form selvom vi ikke kan mærke dem.. og Stormys hår ligger i mange fuglereder omkring os på tagene ved jeg.. Men det er stadig hårdt ikke at kunne nusse og kramme og se i deres øjne.. og jeg håber at kunne sove igen med tiden.. og jeg BRYDER mig ikke om den her proces og det er den LEDESTE beslutning vi skal tage.. uanset om hunden er klar eller ej…

Jeannette 22-06-2012