Kirsten Lockenwitz fortæller:
Ganga er en 2½ år gammel Dalmatiner tæve. Hun er en glad og munter hund med et mildt sind. MEN mildheden er siden hendes første løbetid blevet mindre og mindre overfor andre hunde. Tilsidst har jeg haft problemer med at gå tur med hende, både fordi hun trak (har prøvet alt synes jeg for at lære hende at gå pænt) og fordi hun efterhånden gjorde udfald mod enhver hund vi mødte på vores vej. En Dalmatiner er stærk så det var ret problematisk.

Her hvor vi bor har vi en hundeskov hvor Ganga kunne gå fri. I hundeskoven var i begyndelsen ingen eller kun ganske få problemer med de andre hunde fordi hun ikke var i snor, men også her ændrede hun sig gradvis og blev mere og mere ufredelig overfor for mange af de andre hunde.

Jeg troede hun var dominerende og ville herske over alle.

Indtil jeg en dag henvendte mig til Jeannette, som jeg havde fået anbefalet. Jeannette kom til os her hvor vi bor og var med en tur i skoven også. Hun var ikke længe om at konstatere at Ganga ikke var dominant men enormt usikker, ja faktisk bange i skoven. Jeanette iagttog jo både hunden og mig og kunne ligeledes konstatere at jeg ikke markerede mit lederskab konsekvent nok. Desuden har de mange gange hvor jeg troede det var i orden at lade hunde indbyrdes ordne deres rangforhold gjort at Ganga har mistet tillid til mit lederskab og føler at jeg undlader at beskytte hende. Så har hun selv påtaget sig lederskabet.

Se det var jo en harsk mundfuld at sluge. Men jeg kunne ved eftertanke og tilbageblik se at det var rigtigt altsammen. På en eftermiddag lærte hun mig at gå med Ganga pænt ved min side. Det krævede ganske vist konstant opmærksomhed fra min side og var i første omgang udmattende for os begge. Men det kunne virkelig lade sig gøre og det er blevet stadig lettere siden. Så fik jeg nogle klare beskeder på hvad der ellers var nødvendigt for at befri Ganga for det førerskab som hun havde påtaget sig og i stedet etablere mit lederskab overfor hende.

Det har givet meget hurtige resultater. Ganga er nærmest af sig selv blevet mere lydig - og tænk, jeg kan allerede gå rare ture med hende! Hun er blevet en roligere hund men stadig glad og munter. Jeg ved endnu ikke hvordan hun vil reagere overfor andre hunde da vi lykkeligvis ikke har haft nogen konfrontation siden vi vendte vort nye blad. Det er ikke så længe siden men i betragtning af de fremskridt hun (og jeg ikke mindst) allerede har gjort så har jeg de bedste forhåbninger om at hun snart har fået sin tillid til mig genoprettet og derfor ikke mere vil føle sig usikker. Målet er at hun skal være tryg ved at jeg nok skal ordne de paragraffer der skal ordnes og hun bare kan slappe af og nyde tilværelsen i tryg forvisning herom.

(4. februar 2004)
Luk vinduet



Opdateret d. 8.2.2004

Webmaster: Søren Lausten-Hansen